FAQ – ofte stillede spørgsmål

Her får du svar på de mest almindelige spørgsmål om behandling med Garra Rufa fisk. Har du spørgsmål der ikke er besvaret her er du velkommen til at kontakte os.

Bider fiskene?

– Nej, doktorfisk bider ikke. De har ingen tænder, men nipper med deres sugekopformede mund let og naturligt den hårde hud væk uden at ødelægge de nye hudceller på dine fødder.


Er vandet koldt?

– Nej, det er 35 grader varmt, da fisken kræver høj temperatur.


Hvor store er fiskene?

– Garra Rufa fiskene hos AquaFeet er ca. fem cm lange.


 Hvordan bliver bassinerne rengjort?

– Alle bassiner hos AquaFeet er uv-steriliserede og udstyret med filter.


 Skal jeg dele bassin med andre?

– Som kunde hos AquaFeet får du dit eget bassin og dine egne fisk.


Kan behandlingen skade hvis jeg er gravid?

– Nej, tværtimod da fisken styrker blodomløbet ved dens bløde massage på fødderne.


 Skal jeg selv have håndklæde med?

– Du får udleveret håndklæde og flipflops i receptionen hos AquaFeet.


 Skal jeg vaske fødder hjemmefra?

– Du skal under alle omstændigheder vaske fødderne i brusezonen hos AquaFeet, så dine fødder er helt rene, når de kommer ind til fiskene.


 Kan jeg få fodbehandling sammen med min veninde?

– Ja, eller med din kæreste eller kollega :-) I kan sidde ved siden af hinanden i sofaen i AquaFeets lounge ved hver sit bassin.


 Hvor kommer fiskene fra?

– Garra Rufa fiskene kommer oprindeligt fra de varme kilder i den lille tyrkiske by Kangal.


 Kan jeg komme ind til AquaFeet direkte fra gaden?

– Ja, men det sikreste er selvfølgelig at booke en tid online, via telefon eller mail. Hvis der er ventetid, kan du slappe af i AquaFeets lounge og fx frit anvende det trådløse netværk.


 Er fodbehandling med fisk bedre end traditionel fodbehandling?

– Ved fodbehandling med fisk får du både fodmassage og behandling for hård hud. Doktorfiskene har ingen tænder og fjerner kun det øverste hårde hudlag i modsætning til traditionel fodbehandling med brug af skarpe knive og grove file.


 Er det godt for fiskene?

– Garra Rufa fisken er i sit rette element i det varme vand. Den får lov til at boltre sig i bassinet, mens du får behandlet dine fødder.


 Hvorfra stammer fodbehandling med fisk?

– Fodbehandling med fisk stammer oprindeligt fra Tyrkiet, hvor fiskene lever i varme kilder. Fisken har udviklet en usædvanlig evne til at leve af døde hudceller fra badende i de varme kilder. En af mange historier fortæller om en tyrkisk fårehyrde, der stak sin sårede fod ned i en varm kilde for at rense den. Garra Rufa fiskene stimledede straks sammen omkring foden for at nippe de døde hudceller bort og helbredte dermed fårehyrdens fod. Herefter spredtes rygtet om doktorfiskenes fantastiske evner til resten af verden.


 Hvor tit bliver vandet skiftet i bassinerne hos AquaFeet?

– Vandet bliver konstant renset, når det flyder gennem filtre og uv-steriliserings- system. Alle bassiner bliver tømt en gang ugentligt.


 Kan fiskene overføre smitte fra en kunde til en anden, fx fodsvamp?

– Da fiskene ikke har tænder, kan smitte ikke overføres.


Lever fiskene kun af fødder?

– Nej, fiskene lever også af algepiller.


 Hvor får AquaFeet sine fisk fra?

– Fiskene kommer fra vores leverandør i Singapore.


 Kan man også blive behandlet mod psoriasis hos AquaFeet?

– Ja, bestemt. Det skal dog nævnes, at fiskene ikke kan helbrede psoriasis, men holde sygdommen i bero i ca. tre måneder. Før behandling påbegyndes hos AquaFeet skal eventuelle kortisonspræparater sættes i bero ca. fire dage før, da fiskene ikke kan tåle præparaterne. Du kan evt. aftale ekstra tid i bassinerne.

Comments are closed.